• S T O R M G A D E 1 0

    beboelse i royale rammer

    1687 / 2017

PA L Æ E T

Holsteins Palæ repræsenterer
det helt ypperste af dansk
bygningskultur

Holsteins Palæs historie kan føres helt tilbage til 1687, hvor hofmarskal von Lützow bebyggede grunden. I efter tid har Hofmarskal Johann Ludvig von Holstein, Conferentsraad og Justitiarius i Højesteret Christian Colbjørnsen, premierløjtnant W. H. F. A. Læssøe og Søofficeren H. B. Dahlerup haft residens i Palæet.

I dag er Stormgade 10 fredet af Kulturstyrlsen, fordi ejendommen repræsenterer det ypperste af dansk bygningskultur; den bedste arkitektur og den vigtigste kulturarv historie. Her står håndgribelig vidnesbyrd om, hvordan man gennem historien har bygget, arbejdet og levet i Danmark.

Derfor er det helt unikt, at der nu udbydes 12 ejerlejligheder i Holsteins Palæ, der forener historiske rum og arkitektoniske bygningsværdier af meget høj kvalitet med en moderne livsstil.

Her disponeres funktionelle drømmeboliger med faciliteter, der opfylder det moderne menneskes daglige behov, beliggende midt i det gamle København.

Over de fire fløjdøre i
Lejlighed No. 113 er originale malede
dørstykker, der gengiver de fire årstider,
indfattet i forgyldte rammer

Holsteins Palæ er renoveret i tæt samarbejde med Kulturstyrelsen og med en helt særlig respekt for de eksisterende rammer, arkitektoniske udsmykninger og unikke bygningselementer – alt med et samlet ønske om at ejendommens historiske og arkitektoniske værdi bliver bevaret. Hver enkelt bolig er skræddersyet under hensyntagen til bygningens medfødte særpræg, som tilfører en unik dimension og forener de moderne funktioner og krav med de gamle bygningsværdier.

Boligerne disponeres til moderne drømmeboliger med nye håndmalede køkkener, store badeværelser med faciliteter, der opfylder en moderne livsstil.

Palæet rummer i alt 12 ejerlejligheder, alle med forskellige planløsninger og størrelser, fordelt over tre høje etager. Ejerlejlighederne varierer fra 91 kvm til 386 kvm og repræsenterer derfor en boligtype og indretning for de fleste. En usædvanlig smuk og sjælden udbudt palæejendom, der er svær at finde lignende, selv på det internationale marked.

K Ø K K E N  &  B A D

Designlinjen i Holsteins Palæ tager udgangspunkt i de herskablige rammer, der er dybt forankret i Stormgade 10. Med udsmykkede, høje lofter, originale gulve og store sprossede vinduer, der giver rigeligt med dagslys, har de eksisterende arkitektoniske elementer lagt rammen for den nye designlinje. De originale gulve bevares i alle lejligheder, så vidt muligt, og bliver slebet og behandlet. I udvalgte rum bliver der skiftet gulve – her bliver det lagt fyrretræsgulve der vil står i stil med de eksisterende gulve.

I alle lejligheder er køkkenet et håndmalet snedkerkøkken med små messinggreb. Bordpladen er slebet hvid marmor. Alle hårde hvidevarer er indbygget og ved køkkenvasken er der monteret et stilrent armatur fra Quooker, der både sørger for almindelig og kogende vand.

HOLSTEINS PALÆ FÅR
HÅNDMALEDE KØKKENER
SPECIALDESIGNET KUN TIL
DENNE EJENDOM