Rusland er et super spændende land med en helt anden kultur end Danmark. Derfor er der mange, der har store drømme om at rejse ned og give det et besøg for at blive klogere og opleve den verden, som russerne hver dag lever i.
Selvom du med garanti får en super spændende rejse, så bør du også være forsigtig og meget opmærksom på de forskellige indrejseregler. Du kan læse mere om dem lige her.
Sørg for at undersøge dit visum
Inden du rejser ud af EU, så er det vigtigt at du har helt styr på dit visum. På e-visa.dk kan du læse meget mere om, hvilket visum du skal have fat i afhængig af din situation.
Din personlige sikkerhed
En anden ting som du altid bør være opmærksom på, når du rejser til Rusland, er din personlige sikkerhed. Det er altså ikke en badeferie, som hvis du for eksempel tog til Mallorca eller nogle af de andre helt kendte feriedestinationer.
Gadekriminalitet i form af lomme- og tasketyveri er ikke helt umuligt at opleve – dog har de fleste danskere ingen problemer, så hvis du blot er opmærksom og forsigtig, bør det være okay.
Undgå disse områder
For en ekstra sikkerheds skyld, så er der nogle områder, som du med fordel kan undgå:
- Dagestan
- Tjetjenien
- Ingusjetien
- Nordossetien
Dette frarådes ikke kun på grund af gadekriminalitet, men simpelthen fordi der kan opstå terror, væbnede sammenstød og bortførelser.
Yderligere bør du holde dig mere end 10 km væk fra den ukrainske grænse for at undgå eventuelle kamphandlinger samt Sibirien og de sydlige regioner, hvis du vil være udenfor fare for naturkatastrofer.
Hav altid dit pas på dig
I Rusland skal du altid kunne identificere dig selv i form af dit pas. Du bliver højst sandsynligt ikke smidt i fængsel, hvis du skulle glemme det, men du risikerer at få en bøde. Du bør desuden have en kopi af dit pas et sikkert sted for en sikkerheds skyld.
Hvis du ender i fængsel, så har du som dansk statsborger ret til at kontakte den danske ambassade og få hjælp fra dem. Du bør spørge om dette som det første, så de bliver gjort opmærksomme på din situation og kan hjælpe dig ud af den igen.